Så er jeg jo nok introvert

Vi var til et fællesmøde og kendte ikke hinanden så godt og så sagde han: "Gud, hvor er du introvert!". Og jeg troede, han var bims. Men han vidste noget om introversion. Men altså jeg havde et udadvendt job, jeg talte med masser af mennesker hver dag, jeg så masser af venner og….

• Det meste af min barndom sad jeg krøllet sammen i en stol og læste.
• Mine bedste aftener er dem, hvor jeg var helt alene hjemme med fjernsynet.
• Til julefrokoster sagde jeg altid, at jeg lige skulle på toilettet, men sagde ikke noget om, at det var mit eget derhjemme, og at jeg ikke kom igen.
• Der er næsten ikke nogen mennesker på mine feriebilleder. Det har min meget sociale svigerfar også brokket sig over.
• Mine bedste ferier har været i ørkener eller andre øde steder, hvor der ikke var mennesker. Bali var undtagelsen, men der havde vi vores egen villa med mur rundt om og egen pøl, så der kom ikke nogen.
• Det bedste sted i verden for mig er vores hus i Sverige for enden af en blind vej uden navn og midt ude i skoven.
• Jeg er gået ned med stress to gange i storrumskontorer.
• Jeg har få og meget gode venner, som jeg ser for sjældent.
• Til jobsamtaler er jeg kommet så forberedt, at det har skræmt dem, jeg talte med.
• Jeg har max planer to aftener om ugen.
• Corona var ok for mig. Jeg kunne bare blive derhjemme med ham den lange.
• Jeg elsker at køre bil ud over stepperne og uden noget at forholde mig til.
• Jeg har masser af venner på Facebook, som jeg holder af. Og som jeg selv vælger, hvornår jeg har kontakt med.
• I mit arbejde flyver jeg meget, og på fem år har jeg talt med en sidemand EN gang. Det var en af mine kursister, som jeg ikke bare kunne ignorere.
• Jeg har altid frygtet receptioner, fødselsdage hos perifære bekendte og andet, hvor: "ih, hvor må det være spændende at møde så mange nye mennesker!" bliver bragt på banen. Jeg kan bare ikke fokusere på dem, når der er så mange mennesker rundt om. Og lyde. Og indtryk.
   
  Alligevel havde jeg aldrig tænkt på mig selv som introvert. Men det er jeg. Så læste jeg bogen "Quiet" af Susan Cain, der bekræftede det.
   
• Og ja, man kan godt fylde i rummet, larme, være sjov, grine højt, tage ordet OG være introvert. Man kan bare ikke gøre det hele tiden. Det er bl.a. derfor, der ikke er så mange mennesker, der render ind i mig efter arbejdstid. Jeg oplader.
   
  I dag coacher jeg andre introverte. Ofte ledere, for det kan være svært at markere sig som leder, når det der med at netværke, mænge sig, råbe højt, lave direkte salg og al den slags bare ikke er den mindste smule naturligt.
   
  Jeg elsker coaching, for det er jo kun gode, dybe samtaler, hvor vi finder ud af måder, de kan gebærde sig på, så omverdenen får, hvad den har brug for, og de kan være sig selv uden at blive presset alt for langt ud over kanten.
   
  Jeg har givet den som ekstrovert i så mange år, så jeg ved, hvordan det slider, når man ikke er det. Men jeg vidste ikke bedre.
   
  Kan du genkende noget af dig selv her?