Noget af det, jeg nævner i mine foredrag om sorg er, at der faktisk sker noget helt fysisk i kroppen, når man er i sorg. Der er ikke kun tale om hjertesmerte. Det er simpelt hen en mere vidtgående følelse end det. Der sker nemlig noget i både vores hjerne og i vores nervesystem, der ikke arbejder med os, når vi er i sorg.

Det ene, der sker er, at dit parasympatiske nervesystem under sorg ikke fungerer, som det ellers gør. Det parasympatiske nervesystem står for funktioner som at trække pupillerne sammen, at stimulere spytproduktionen, at nedsætte hjertefrekvensen og at trække bronkierne sammen. Når det system ikke fungerer ordentligt, så betyder det, at du f.eks. kan have svært ved at trække vejret dybt. Det at trække vejret dybt er ellers en af de mekanismer, vi kan benytte os af, når vi har brug for at få ro i kroppen og fokusere tankerne. Men det kan være overordentligt svært under sorg.

Det andet, der sker, er, at der i vores limbiske system i hjernen. I hjernens føleafdeling, kan man sige, sker det at smerten ved sorg er så ubehagelig, at hjernen oplever det som en trussel og går i flugtprogram. Det betyder, at du får stærke fysiske reaktioner på det, der minder dig om dine tab.

Og hvorfor er det problematisk? Det er det, fordi vi typisk under sorg skal træffe en række beslutninger ret hurtigt. Jeg taler om f.eks. økonomi, bolig, forsikring, flytning, diverse meldinger til myndighederne. Derfor er det i den situation rigtig godt, hvis du har en tæt ven eller en, du har stor tillid til, som kan hjælpe dig med at gøre det arbejde. For din krop modarbejder dig der.

Du kan derfor,  hvis du ikke er i sorg, med fordel prøve at udtænke, hvem det ville være godt at læne sig op ad, hvis du skulle komme i den situation (og alt tyder på, at vi alle kommer igennem perioder med sorg på et tidspunkt). Og husk også, at du kan komme langt ved at bearbejde din gennem nogle faste og strukturerede trin, som jeg kan hjælpe dig med.