Stress og sorg ser ens ud, men skal behandles forskelligt

En kollega havde bedt mig om at tale med hende. Hun var sygemeldt med stress, men der skete ligesom ikke noget i et ellers meget fint og struktureret stressforløb. Så min kollega tænkte, at der var noget andet i vejen. Og derfor sad vi der og gennemgik de tab, hun havde oplevet i livet. Og bagefter var jeg ikke spor forundret over, at hun ikke fungerede. Hun var et klassisk eksempel på akkumuleret sorg. Man kan godt "klare" en vis mængde sorg og tab, men på et tidspunkt så når man dertil, at det næste lillebitte tab vælter læsset. Og typisk undrer man sig over, at man reagerer så stærkt på den lille begivenhed. Men det var lige den, der fik balancen til at vælte. Og lige der hjælper alverdens stressforløb ikke. For det handler ikke om stress. Det handler om sorg.

Symptomerne på stress og sorg minder meget om hinanden og man kunne måske også argumentere for, at begge tilstande er tegn på  at være i krise og på at være i forhøjet alarmberedskab. Symptomerne på begge tilstande er bl.a. koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser, ændrede spisevaner og humørsvingninger.

Men de to tilstande skal bearbejdes forskelligt, og derfor er det vigtigt at finde ud af, om det er det ene eller det andet. Jeg ved ikke meget om stressbehandling, men jeg ved, at med sorg er det bl.a. af stor betydning, at du ser på mængden af oplevede tab*, og så bearbejder de største af dem. Det er helt normalt, at det tab, du ”knækker” af, IKKE er det største tab, men det er det seneste. Derfor kommer du ikke videre i livet, før du har fået undersøgt og afsluttet den FØLELSESMÆSSIGE relation med det eller de største tab. Uanset hvor mange år, du skal tilbage i tiden.

*Tab kan være dødsfald, men det kan også være skilsmisse, flytning, fyring, økonomisk nedtur og alt muligt andet.