Vreden? Den skal du ikke frygte

Vrede er dybest set en uhensigtsmæssig måde at udtrykke usikkerhed på.

Du kender det godt: Du står over for en person, der ser ud til at være voldsomt ophidset, og helt instinktivt oplever du, at du er under angreb, og du går i forsvarsposition. Og lige der er der ingen af jer, der hører på hinanden. I har nemlig så travlt med hver jeres egen rodebutik af følelser. Og sådan behøver det ikke være. Vrede er nemlig affødt af en masse andre følelser. Meget ofte af, at den vrede føler sig utryg og usikker - og ikke formår at udtrykke det på andre måder end ved at opføre sig vredt.

Men hvad gør du så? Det afhænger selvfølgelig af, hvem der er tale om. Nogen gange så ER det bare en god ide at tage benene på nakken og komme væk. At fjerne sig fra situationen og vente på, det går over, så I kan tale om det. Andre gange, f.eks. med børn og ægtefæller kan man komme langt med at sige noget i retning af: “Jeg vil virkeligt gerne hjælpe dig, men kan du ikke fortælle mig, hvorfor du er vred? Hvad er det, du mangler?”

De første gange vil det nok være grænseoverskridende, men når du tilpas ofte har spurgt folk, hvorfor de er vrede I stedet for at gå direkte I forsvarsposition, så vil du opleve, at du dels føler dig mere sikker I det, men også at I gradvist vil få en bedre kommunikation om nogen af de ting, der gør ondt - og så ikke bliver så vrede mere. Det kan også være, at næste gang du selv bliver vred, at du lige skal stoppe op og overveje hvorfor. Er du vred, fordi de andre er nogen klaphatte - eller du vred, fordi de gør noget andet end du forventer, og det gør dig utryg?