Jeg har ret til at være lykkelig! Eller har jeg?

Lykken er stik modsat nullermænd. Den kommer ikke af sig selv, og den er der ikke hele tiden. Men man kan være heldig at møde den og nyde den, inden den er væk igen.

Det er bekymrende med det stigende antal helt unge mennesker, der går ned med stress, fordi de har en forventning om, at de SKAL finde lykken, at den ligger og venter på, at de tager den i ejerskab. Men sådan er det ikke med lykken. Lykken er en konsekvens af glæden, af tilfredsheden, af det hele gode liv. Og DET kan man godt arbejde på at få. Det betyder, at man skal blive klar over sine grænser. Man skal vide, hvad der gør en glad, og vide, at det ikke vil ske hele tiden. Man skal være klar til at være taknemmelig for mange småting, som man plejer at tage for givet. Og man skal vide, at lykken intet har at gøre med penge, med det ”rigtige” arbejde, eller den ”rigtige” partner. Og man skal være helt klar over, at man ikke kan forvente lykken. For først der er man klar til at møde den

Hvis du er så heldig at opleve dit liv som lykkeligt, altså en noget længerevarende oplevelse, så er det formodentligt, fordi du har en fred og en harmoni i dit liv. Det lyder let, men det kræver tilvalg og fravalg, og det kræver, at du siger både farvel og goddag til ting eller mennesker i dit liv. Det kræver med andre ord et meget bevidst liv, hvor du er afklaret med, hvad du vil, og hvad du ikke vil. Og det kræver altså hårdt arbejde.

Hvis man nu lærte de unge mennesker at være bevidste og sig selv, så tror jeg faktisk, at flere af dem var klar til at møde lykken. For de ville simpelthen være gladere.