Om at blive set

Desværre ved rigtig mange, der kender mig, at noget af det, der virkeligt kan ophidse mig er, når mine krydderurter eller andre ”sarte” varer bliver moset sammen på båndet i supermarkedet. Det handler om, at ekspedienten føler sig presset af køen og så går til warp speed for at scanne mine varer. Og så hjælper det overhovedet ikke, at jeg omhyggeligt har lagt de sarte varer til sidst på båndet. De bliver most ned mod de hårdere varer, inden jeg kan nå at pakke min indkøbsvogn. Det bliver jeg meget ofte irriteret over. Det pudsige er, at det er en irritation, der fint kunne undgås, hvis ekspedienten bare lige verfede varerne ud til siden, væk fra båndet.

Men hvorfor bliver jeg så irriteret? Jeg tror, det er fordi, ekspedienten ikke ”ser” mig. At ekspedienten ikke indtænker mine behov i vores, noget flygtige, relation.

Når man ikke bliver ”set”, når ens behov bliver ignoreret, så kan det helt primitivt tolkes som en magtdemonstration. Den, der ignorerer mig, har magten og har retten. Det er det, vi gør, når vi opdrager hunde, der udviser uønsket adfærd. Vi ignorerer dem og deres behov i lidt tid for at vise, at vi bestemmer. Hvis vi i længere tid går med på præmissen om, at det er ok, at jeg bliver ignoreret, at mine behov ikke gælder, så tænker vi på os selv som den, der er nederst i hierarkiet. Nogen gang er det helt fair. I en flok af racerkørere er jeg fx udmærket klar over, at jeg ikke har meget at skulle have sagt om køreteknik. Men i mange, mange sammenhænge med andre mennesker er det ikke i orden. Her er det helt i orden, at vi gør opmærksom på os selv, og gør opmærksom på vores behov – og kan forvente, at der bliver taget højde for dem. I tilfældet med supermarkedet og mine krydderurter er det ”bare” manglende omtanke. Men prøv lige at tænke over, hvor meget manglende omtanke kan betyde for andre mennesker. Og kan betyde for dig selv.

Hvad jeg gør? Jeg beder altid om at få stoppet båndet, så jeg kan nå at pakke mine varer uden at mine varer går i stykker. Desværre skal jeg bede om det hver eneste gang. Men jeg siger det dog.