Sådan tager du din plads som ny, introvert leder – uden at brænde ud

Simplero blog - Facebook annonce - 1200 x 628 - 916 (47)

 

At gå fra at være specialist eller menig medarbejder til at blive leder ER en stor omvæltning, og hvis du samtidig er introvert, kan det føles som at stå på en scene uden at have bedt om spotlightet.

 

Men introverte er ofte fremragende ledere.

 

De observerer, lytter og tænker sig typisk om, før de handler. Udfordringen er at tage sin plads på en måde, der føles autentisk – uden at forsøge at spille en (ekstrovert) rolle.

 

  Hvilke fælder kan du falde i?

  1. At tro, at du skal være en anden for at være en god leder Mange nye introverte ledere føler, at de skal skrue op for karismaen og smalltalken. Det behøver du ikke. Du er god til at reflektere, forberede dig og de dybe samtaler. Brug de styrker.

  2. At holde dig for meget i baggrunden. Det vil med en vis sandsynlighed føles naturligt for dig at lade andre fylde rummet, men dit team har brug for en synlig leder. Det betyder ikke, at du skal råbe højt – men at du skal være konsekvent og tydelig i din kommunikation.

  3. At overforberede dig på alt.  Perfektionisme og analyse kan føre til handlingslammelse. Accepter, at du ikke kan forudse alt – og vær villig til at tage beslutninger uden at have alle detaljer på plads. Øv dig i at øge din risikovillighed - start med de små ting: Får vi nu også spist 10 æg, inden de bliver for gamle?

  4. At møde kønsbias i lederrollen. Kvindelige ledere – især introverte – kan opleve, at de skal bevise deres autoritet mere end deres mandlige kolleger. De kan blive opfattet som enten for bløde eller for hårde, afhængigt af deres kommunikationsstil. Det er vigtigt at finde en balance, hvor du står fast uden at gå på kompromis med din autencitet, og den du er.

  

Hvordan tager du din plads – på din måde?   

✔ Vær tydelig i din kommunikation. Brug din evne til at tænke før du taler. Planlæg dine budskaber og kommuniker klart og roligt. Dit team vil sætte pris på din eftertænksomhed.
 

Udnyt én-til-én samtaler. Mange introverte trives i dybe samtaler frem for store møder. Brug dét til din fordel – forbind dig med dine medarbejdere individuelt, og skab stærke relationer.
 

Sæt grænser for din energi. Store sociale sammenhænge kan dræne dig. Sørg for at prioritere tid til restitution, så du ikke brænder ud. Og udvælg så netværksarrangementer med omhu - for du har stadig brug for at netværke.
 

Vis din faglighed – uden at overkompensere. Som ny leder kan du føle et behov for at bevise dit værd. Men du er ikke leder, fordi du ved alt – du er leder, fordi du kan facilitere andre til at lykkes. Når du tager en plads som leder, så betyder det ikke, at du skal ændre dig selv. Det betyder, at du nu i højere grad skal til at bruge dine styrker bevidst.

 

Hvad har været din største udfordring som ny leder?

 

#IntrovertLeder #Ledelse #WomenInLeadership #Karriereudvikling #QuietLeadership

Kategorier

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!