5 tegn på, at din leder skader din mentale sundhed

Simplero blog - Facebook annonce - 1200 x 628 - 916 (40)

Der er ikke noget job eller karriere, som kan retfærdiggøre tabet af din mentale sundhed.

Det er noget, jeg desværre ofte siger til ambitiøse, intelligente og fagligt sultne mennesker, som elsker hvad de laver. Desværre har de nogen gange ledere, som ikke er deres ansvar bevidst.

Her er fem ting, du skal være obs på som gode grunde til at forlade dit job - herunder hvordan det ser ud, når en leder gradvist underminerer dig, din faglighed og din mentale sundhed. Og selvfølgelig hvad du kan gøre

1. Mikromanagement og manglende tillid

Hvad gør de
Lederen insisterer på at kontrollere alle detaljer, tjekker op konstant på dit arbejde og giver dig meget lidt faglig plads eller selvstændighed. De stiller spørgsmålstegn ved alle dine beslutninger og de overbelaster dig med unødvendig feedback/kritik.


Hvordan påvirker det dig
Du tvivler på dig selv og det kan føre til lavt selvværd, og at du ikke er god nok.


Hvad kan du gøre

  • Vær tydelig over for din leder om, at du har behov for selvstændighed og kom med helt specifikke områder, hvor du både kan og har brug for at arbejde uden opsyn.
  • Hvis intet ændrer sig, så skal du nok overveje, om det er et sted, hvor du kan blive bedre og hvis ikke, så søg væk.


2. Du bliver konstant kritiseret uden det er konstruktivt

Hvad gør de
Din leder fokuserer kun på det, du gør forkert og anerkender kun sjældent alt det, du gør godt. Din leder kommer ikke med konstruktive og brugbare forslag til forbedringer. De vil fx kritisere dig offentligt og ignorere eller bagatelliserer det, du bidrager med.


Hvordan påvirker det dig
Du bliver bange for at lave fejl, er på vagt, får lavere selvtillid, og begynder at se dig selv som en, der ikke kan finde ud af det.


Hvad kan du gøre

  • Bed om feedback under fire øjne og bed om at få helt konkrete og specifikke eksempler og hvad du skal gøre fremadrettet. Bruger din leder ord som ’altid’ og ’aldrig’ så bed dem om at være helt konkret og specifik.
  • Fortsætter de derefter med deres adfærd, så skal du erkende, at der er meget lille sandsynlighed for, at det vil ændre sig.


3. Uklar og dårlig kommunikation

Hvad gør de
Lederen holder dig/jer hen om vigtige beslutninger, og når de endelig siger noget, så stemmer det ikke overens med, hvad der ellers er blevet sagt. Du ved ikke, hvad der er op eller ned. De spreder blandede budskaber, og vil ikke have åbne samtaler om organisationens retning eller hvad din rolle er i det.


Hvordan påvirker det dig
Det medvirker til stress, at du ikke ved, hvad I laver eller hvorfor. Man bliver typisk usikker og føler sig enten inkompetent eller undervurderet.


Hvad kan du gøre

  • Bed din leder om at være tydelig og forslå, at I jævnligt taler om mål og retning
  • Se dig om efter noget andet, hvis du løbende oplever at føle dig forvirret eller udelukket fra viden, du har brug for.

 

4. Din leder har sine tydelige favoritter og promoverer en usund kultur

Hvad gør de
Din leder har klart sine foretrukne medarbejdere, som får de gode opgaver og den nødvendige viden, og de slår ikke ned på skadelig eller giftig adfærd og tolererer sladder. De giver særbehandling til de udvalgte, og ignorerer problemer som mobning eller uacceptabel adfærd.


Hvordan påvirker det dig
Du vil med en vis sandsynlighed føle dig uretfærdigt behandlet, hvilket fører til vrede og følelsen af at være udenfor.


Hvad kan du gøre

  • Dokumenter tilfælde af uretfærdig behandling, fremlæg dem for din leder og brug dine diplomatiske evner til at forsøge at få dem løst.
  • Hvis adfærden fortsætter, så må du nok indse, at det er systemisk og accepteret i kulturen, og derefter vælge at prioritere dig selv og dine behov – samt dit mentale helbred.


5. Der er urealistiske forventninger og manglende støtte

Hvad gør de
Din leder sætter mål, der er umulige at nå, de tager det for givet, at du arbejde for mange timer, og de giver dig ikke den fornødne vejledning eller det, du har brug for for at kunne løse opgaven. Du får urimelige deadlines, og bebrejder dig efterfølgende, at det ikke lykkedes.

 

Hvordan påvirker det dig
Du vil blive udbrændt, føle dig kronisk presset og stresset, og din motivation og dit drive vil forsvinde

 

Hvad kan du gøre

  • Fortæl helt tydeligt og klart om din arbejdsbyrde, og bed dem om at hjælpe dig med at prioritere opgaverne
  • Når og hvis adfærden fortsætter, så skal du overveje alvorligt, om det er godt for dit helbred at blive.

 

Kan du genkende de her mønstre, og er dine forsøg på at gøre noget ved dem ignoreret eller bliver du afvist, så skal du vælge dig selv til og den arbejdsplads fra. Det er vigtigt, at du ikke gør det for sent, for så er du for udmattet til at være attraktiv for en ny arbejdsplads.

Dårlig ledelse er ofte et resultat af en kultur, der accepterer det, og det vil derfor med en vis sandsynlighed ikke blive bedre foreløbig eller uden større ændringer i organisationen.

Red dig selv. Du kan ikke redde virksomheden.

 

Jeg hjælper dig selvfølgelig gerne i processen - ring 26 18 61 90 og lad os tage en snak - book eventuelt en gratis samtale her

Kategorier

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!