Den introverte leder, der ikke bliver hørt

Hun er relativt ny i stillingen. Hun kommer med MASSER af relevant erfaring. Hun er overordentligt intelligent. Og hun er introvert. Hun tænker sig om længe, inden hun siger noget. Og det, der kommer ud af hendes mund er altid helt rigtigt og knivskarpt. Og det hun oplever, er at hendes primært mandlige kolleger ligesom ikke hører hende - og så fem minutter efter præsenterer pointen som deres egen.
 
Det er noget af det, vi arbejder på for tiden. Hvordan hun tager sin plads i møderummet. Hvordan hun siger fra og til. For det nytter ikke noget at tro, at hun kan ændre de andre. Hun må starte med at ændre noget ved sig selv.

En af de ting, vi bruger er fra en af mine yndlingsbøger: Stephen Covey's 7 Habits of Highly Effective People, hvor han siger, at man skal begynde med slutningen - bl.a. at når man går ind i mødet, så være helt skarp på, hvad man vil have ud af det.

Men det er ikke sådan at begynde at hævde sig, hvis man synes, det er ubehageligt. Så vi er begyndt i det små: At insistere på, at man stod forrest i køen i supermarkedet, hvis nogen snyder sig ind - at fastholde sin mening i de mindre vigtige samtaler. At sige 'nej' der, hvor man faktisk mener det. Og holde fast i det. Venligt, respektfuldt, på egen banehalvdel, men alligevel være tydelig.
 
Det handler ikke om, at hun skal lave om på den, hun er. Det handler om, at hun skal vænne sig til at have en ny adfærd i nogen specifikke situationer og som med alt andet, så kræver det øvelse.

Vi fejrer de små fremskridt hver uge, og hun føler sig godt tilpas i, at det går stille og roligt.