Den negative feedback

Jeg er lige nu ligesom de fleste: Jeg husker kun det negative, der blev sagt om mig.

I går fik jeg en hel masse positive feedback på et kursus, jeg var ude og afholde. I dag fik jeg en enkelt negativ tilbagemelding på et andet kursus, og prøv lige at gætte, hvad jeg tænker mest på? Ikke de 30+ plus mennesker, der sagde pæne ting, men den ene, der ikke gjorde det.

Jeg kender ikke vedkommendes bevæggrund. Jeg ved ikke, hvilket humør de var i, da de sad i rummet. Jeg laver den klassiske: Det er alt sammen mig.

Det KAN jo godt være, at jeg minder vedkommende, om deres stygge kusine Åse. Det kan også godt være, at de havde en dum dag, hvor alting er noget hø. Og så kan det også fint være, at de har ret. Der blev i hvert fald sagt noget, jeg kan genkende, og som jeg løbende arbejder med. Det er måske derfor, det gør ondt.

Nogen gange så bliver der sagt noget negativt, som vi tænker på længe, og som rent faktisk ikke er sandt. Jeg kan huske en gang, at jeg blev kaldt 'intolerant'. Det undrede både mig og en veninde, der overhørte det, for jeg er faktisk ret tolerant. Men det handlede ikke om mig. Det handlede om, at jeg sagde fra over for et menneske, der så blev sur. Og så røg den besked af sted. Og den handlede ikke om mig.

Når nogen siger noget til os (både godt og skidt), så kommer det fra dem og deres billede af verden. Og det billede kan være forvrænget af alt muligt, som vi som modtagere ikke kender til.

Jeg kendte en klog kone en gang, der sagde "Du vælger selv dine dommere". Så jeg vil tage den konstruktive del af feedbacken (og den var helt rigtig), og så vil jeg lige arbejde på at glæde mig over den positive feedback, som faktisk fyldte meget mere.

Kender du det?