Børns sorgbearbejdning

Børns sorg er på de voksnes præmisser

Talrige undersøgelser viser, at vores ubearbejdede sorg kan have enorme omkostninger for os. Det påvirker vores helbred, vores familie, vores arbejdspladser – ja, faktisk hele samfundsøkonomien pga. sygefravær, nedsatte skatteindtægter som følge af lavere livsindkomst osv. (Det kan du læse mere om her samt om Deloittes undersøgelse i 2016)

Alt for tilfældigt

Oven i købet er sorg en møgubehagelig tilstand at være for både børn og voksne. Så hvad gør vi for de børn, der er ramt af sorg:

• De heldige børn har ressourcestærke voksne, der er opmærksomme på dem. De kan opleve at de – når der i øvrigt er tid – kan komme i sorggrupper i en typisk (for) afgrænset periode
  
  
• Oftest bliver der taget udgangspunktet i selve tabets karakter, hvor det at være ulykkelig og få hjælp handler om, HVAD man er ked af. Ikke det at man går rundt og er ulykkelig.

Stop vurderinger, tak

Hvis et barn har en forælder, der dør af kræft, står det groft sagt simpelt hen bedre end det barn, hvis tilværelse er knust pga forældrenes skilsmisse. Hvem kan vurdere barnets smerte? Det kan kun barnet selv. Så børn er afhængige af, at voksne holder deres egne vurderinger ude af det billede.

• Hvad gør det barn, der ikke føler sig tryg ved at dele følelser i en gruppe?
• Hvad gør det barn, der kun lukker op for posen på tomandshånd?
• Hvad gør det barn, der ikke kan tale om sine følelser hver torsdag kl. 14?

For få voksne med korrekt viden

Hvis de er heldige, så har de en lærer eller en anden voksen, de har lyst til at tale med. Og hvis de er endnu heldigere, så ved denne voksne også, hvad der er det rigtige: At lytte uden at tilføje egne holdninger til barnets sorg ind over, at turde tale om negative følelser og oplevelser uden at komme med omskrivninger (for de forvirrer børn), at give barnet tid og rum til at tale.

Den voksnes antagelser skader bearbejdning

Desværre ramler børn ofte ind i voksne, der dels har deres egne antagelser om hvad barnet føler, dels – og det er helt normalt – har en vis berøringsangst med fx at tale om døden uden at bruge omskrivninger. Børn kan mærke det ubehag, og det betyder, at har mindre lyst til at fortælle om deres følelser.

Sorg er en følelse. Den er normal og naturlig efter tab. Og der er ikke noget i vejen med folk, der føler sig. De skal ikke fikses. Men de skal have mulighed for at tale om tabet og om den relation, de har mistet. Hvad enten det er en person, en tryghed, et husdyr eller en flytning eller hvad det nu er.

Vid, hvad du skal gøre!

Og derfor er det så vigtigt, at lærerne, pædagogerne, børnehaveklasselærerne, pædagogerne på fritidshjem og andre med daglig kontakt er klædt på til at tage de samtaler med børnene.

Som en lille fodnote: I 2019 lavede jeg en ikke-videnskabelig undersøgelse, der viste, at 44% af børn, der oplever sorg IKKE FORTÆLLER NOGEN OM DET. Typisk fordi de ikke regnede med at blive hørt eller forstået.