De klemte mellemledere

Det er faktisk ikke nemt at være mellemleder. Du er den effektive lus mellem to negle: Medarbejderne og din egen ledelse.

Der er særligt situationer, hvor du er mere alene, end du bør være. Og det er i situationer, hvor dine medarbejdere er i en eller anden form for livskrise - for der forventer både dine medarbejdere og dine ledere ofte, at det klarer du da bare. Også selv om du aldrig er blevet klædt på til opgaven. Jeg nævner i flæng:

• En medarbejder går ned med stress.
• En medarbejder bliver psykisk syg.
• En medarbejder er alkoholiker.
• En medarbejder bliver skilt eller lider et stort tab, som påvirker vedkommende.

Og der kan være flere andre kritiske livssituationer, hvor du som leder forventes at vide præcist, hvordan du skal agere.

Empati og professionalisme
Du forventes at træde til med den for situationen passende empatiske tilgang, samtidig med, at du holder en professionel distance, og hvor du måske nok bliver følelsesmæssigt berørt, men ikke på en måde, så det “larmer” i situationen. Og du kan sikkert godt høre, hvordan det bliver i stigende grad svært at agere i.

Heldigvis har mange politikker og retningslinjer for mange af ovenstående situationer, men den daglige håndtering - ja, den hænger på dig. Så her kommer nogen råd til at håndtere mennesker i krise:

Det er faktisk ikke nemt at være mellemleder. Du er den effektive lus mellem to negle: Medarbejderne og din egen ledelse
Der er særligt situationer, hvor du er mere alene, end du bør være. Og det er i situationer, hvor dine medarbejdere er i en eller anden form for livskrise - for der forventer både dine medarbejdere og dine ledere ofte, at det klarer du da bare. Også selv om du aldrig er blevet klædt på til opgaven. Jeg nævner i flæng:

• En medarbejder går ned med stress.
• En medarbejder bliver psykisk syg.
• En medarbejder er alkoholiker.
• En medarbejder bliver skilt eller lider et stort tab, som påvirker vedkommende.

Og der kan være flere andre kritiske livssituationer, hvor du som leder forventes at vide præcist, hvordan du skal agere.

Empati og professionalisme
Du forventes at træde til med den for situationen passende empatiske tilgang, samtidig med, at du holder en professionel distance, og hvor du måske nok bliver følelsesmæssigt berørt, men ikke på en måde, så det “larmer” i situationen. Og du kan sikkert godt høre, hvordan det bliver i stigende grad svært at agere i.
Heldigvis har mange politikker og retningslinjer for mange af ovenstående situationer, men den daglige håndtering - ja, den hænger på dig. Så her kommer nogen råd til at håndtere mennesker i krise:

Hvad kan du gøre?

• Husk, at det ikke handler om dig - det handler om personen.
• Oprigtig medmenneskelighed er altid bedre end firkantede regler.
• Kriser er forskellige og skal håndteres forskelligt.
• Jura kan være så dejligt at støtte sig op ad, men det er noget, der kommer som et delelement af din håndtering, det er ikke håndteringen.
• Gør for guds skyld brug af eksperter og specialister. Du er ikke uddannet til at hjælpe folk gennem kriser, og det er heller ikke dit job. Dit job er at sikre, at arbejdspladsen fungerer professionelt. Og du kan alt for let overskride din medarbejders personlige grænser ved at blive “behandler”.
• Og vær så ærlig over for dig selv: Er du ude og svømme? Så få hjælp. Da det ikke er din krise, så er du bedre i stand til at vurdere situationen. Og af hensyn til din medarbejder, så vær hellere for forsigtig.