Når “pyt” redder liv

Han er en nydelig ældre herre. En stadig stolt og aktiv håndværker af den gamle skole med faglig stolthed. Som rydder op efter sig. Som kommer med de konstruktive forslag, og som tror på, at det er det gode arbejde, der skaber den næste kunde. Som har den bedst mulige regnskabsmedarbejder ansat, som ALDRIG kigger på klokken, for opgaven skal jo løses: Hans dejlige kone.

Vi sad der ved middagsselskabet i vores pæne tøj og ret hurtigt kom samtalen ind på det, der lige nu fylder virkelig meget i hans bevidsthed. Sagen er nemlig den, at Skat har bedt dem om at redegøre for hele deres regnskab I 2014. Og har konkluderet, at de har to bilag de ikke kan trække moms fra i det år - I alt for 1100 kroner. Og den solide, pæne mand kan ikke have det siddende på sig. Det drejer sig om to regninger, hvor de ikke har den forlangte faktura, fordi det er en ydelse, der er trukket via PBS og derfor blot fremgår på en udskrift. Jeg vil tro, at de omsætter for mindst 800.000 kroner om året. Men de der 1100 kroner fra for tre år siden - de gør nas, gør de. Han vil nu lægge sag an mod Skat, for han synes, de antyder, at han sjusker.

Og jeg sad der måbende og tænkte, at de to regninger OG Skat slet ikke fortjener at fylde så meget i hans liv og samliv. At han og konen godt nok har flot styr på det hele, når de via en grundig granskning i Skat af specialister på området på et helt års arbejde kun skal kunne redegøre bedre for TO mindre regninger. At jeg ville ønske, han kunne sige pyt og komme videre i sit liv med sin dejlige kone og med sine dejlige og glade kunder. At den lille sten i skoen kunne blive rystet ud. At prisen for kampen er alt for høj.

Hvilke kampe tager du, der slet ikke er det værd? Der slider dig langt mere op, end de er værd?

Hvornår bruger du “pyt”?