Om valg og ikke-valg

En af mine grundlæggende filosofier er, at fravalg også er valg. Tænk over det. Der er noget modsætningsfyldt i det, for hvis du vælger IKKE at vælge, så har du faktisk allerede valgt. Du har nemlig valgt, at nogen andre skal vælge for dig. Det vil så helt naturligt have nogen konsekvenser: De kan vælge noget, der ikke passer dig, eller noget, der er decideret dårligt for dig. Det kan også godt være, at de vælger noget, der sidder lige i skabet, men det vil ofte være baseret enten på held eller de vælger noget for dig baseret på deres personlige opfattelse af, hvad du gerne vil have. Der vil være en ret stor usikkerhedsmargin. Det betyder faktisk også, at du så må leve med det valg ikke at vælge, ikke at tage stilling. Og hvad kan det så betyde? Ja, det kan fx betyde, at nogen andre overtage styringen af dele af dit liv – store eller små – fordi du har givet dem lov til det. Det kan være fint nok. Men det kan også være noget hø, og så har du på en eller anden måde spillet dig selv af banen og har ikke så meget ret til at brokke dig. For du valgte det jo selv – ved ikke at sige fra eller til.

Noget andet er, at det kan gøre det svært for andre f.eks. at glæde dig, hvis de ikke ved, hvad du kan lide eller ikke lide. Det kan simpelt hen betyde, at nogen kan opleve, at de har svært ved at kende dig godt. At de ikke ved, hvad du helt står for. Fordi du aldrig siger til eller fra og der ved viser, hvad du står for. Helt specifikt kan denne strategi være problematisk i jobsøgninger, hvis en kommende arbejdsgiver ikke rigtigt kan få en fornemmelse af, hvem du er og hvad du står for. Eller om du i det hele taget ved, hvorfor du vil have jobbet, og hvad det vil give dig. Arbejdsgiveren har brug for at vide, hvilken ”vare” de får inden for murene.

Hvis du ikke vælger til eller fra  kan du risikere at blive lidt ”udvisket”. Det gavner hverken dig eller andre.

Det vigtige er, at du er bevidst om, hvornår du vælger og hvornår du vælger ikke at vælge. Så tænk lige over det.