Du KAN vælge din reaktion

Jeg har lige haft to ensartede oplevelser, hvor mine reaktioner til dem var forskellige. Begge handler om fly. Begge handler om forsinkelser.

I det første tilfælde fik jeg at vide, at flyet var forsinket på ubestemt tid, og det var flere andre fly også. Det gav en meget urolig stemning i lufthavnen, og næsten tumultariske scener opstod. Jeg blev dels grebet af stemningen, og var dels ude af stand til at træde et mentalt skridt tilbage og acceptere det, som det var: Det var helt og aldeles uden for min kontrol. Jeg husker det selv som noget, der mindede om en meget ucharmerende nedsmeltning. Den allerværste konsekvens ville være, at jeg kom maks. 24 timer senere hjem til Danmark fra USA. Irriterende & ubelejligt, men dog til at overleve.

I det andet tilfælde fik jeg og de andre i flyet at vide, at flyet var to timer forsinket. Straks tænkte jeg, at så når jeg ikke de to næste fly, der afhang af det første. Men i stedet for at lave en tilsvarende ubehagelig og ucharmerende nedsmeltning som i det første tilfælde, så valgte jeg at tro på, at flyselskabet havde styr på det. At hvis alt gik helt galt, så ville jeg jo altså bare komme på et andet fly på et senere tidspunkt. Det var en helt anden og meget roligere oplevelse at overgive sig til, at de ansvarlige faktisk også havde styr på det.

Jeg har lært meget om mig selv og ”massehysteri” af det første tilfælde, og jeg har besluttet for mig selv, at det har jeg ikke lyst til at prøve igen.

Så hvad gør du, når du ikke har kontrol over en situation: vælger du at stresse dig selv maksimalt, som jeg gjorde i det første tilfælde, eller trækker du vejret en ekstra gang, tænker dig om og får løst situationen stille og roligt?

Det kan give fin mening at give los for frustrationen og have nedsmeltninger. Det koster bare noget. Altid. Og du har altid valget at lade være.

P.S.: med til historien hører, at jeg midt i den meget ucharmerende nedsmeltning mødte en, jeg kendte. En vældig god motivationskraft for ikke at komme dertil igen.