Forbudsman

Har du lagt mærke til, hvor tit du hører sætningen: ”det kan man da ikke”? Og hver gang så tænker jeg: ”gad vide hvem man er”? ”Man” står nemlig for rigtigt mange forbud i hverdagen. Forbud som de fleste sætter ned over sig selv mere eller mindre uden grund. Jeg har blandt mine klienter set rigtigt mange forbud, som folk blindt adlyder stort set uden at tage stilling til, om det overhovedet giver mening. Jeg har set mennesker lade være med at  gøre, hvad de havde lyst til, fordi det ”kan man da ikke”. Hver gang spørger jeg hvem ”man” er,  og jeg har ikke fået noget hverken godt eller hurtigt svar endnu.

Er det ikke skrækkeligt, at der går begavede, overvejede, reflekterede mennesker rundt, som lader sig styre af, hvad ”man” kan uden overhovedet at gøre sig den ulejlighed at tænke over, om det er rimeligt, om det er gavnligt, og om det overhovedet rager andre?

Hvor kommer alle de der forbud fra? Og hvorfor skal de styre, hvordan mennesker lever deres liv? Mennesker som jo altså er pæne, ansvarlige mennesker, der ikke skader andre.

Jeg er helt klar over, at det er noget, som typisk er et resultat af ens opvækst eller kultur, men begge dele kan man jo altså godt vælge at tage aktivt stilling til. Det handler om at leve sit liv på den bedste måde, og hvis det er fuldt af mere eller mindre ligegyldige forbud, jamen så skrot dem.

Prøv lige at tænke over det næste gang, du forhindrer dig selv i at gøre noget. Er det rimeligt? Er det gavnligt? Er det overhovedet noget, der rager andre?