Held & taknemmelighed- de følges ad

Jeg er et af de der såkaldte heldige mennesker, der har et spændende job, spændende frivilligt arbejde, dejlig mand, ok økonomi og ved gud også et underskønt lille rødt feriehus i de svenske skove.

”Skræmmende overskudsagtig” har jeg hørt mig selv omtalt. Men ved du hvad? Jeg har faktisk arbejdet for det hele, og jeg har været taknemmelig for alt, jeg har fået undervejs.

Jeg har stolet på mig selv hele vejen igennem. Jeg har udnyttet muligheden for at tage en uddannelse, der ind i mellem fik mig til at hoppe i havet af kedsomhed (og her kan jeg afsløre, at Shakespeare på 1500-tals engelsk først bliver sjovt efter et godt stykke tid, ligesom grammatikstudier på universitetsniveau ikke får nogen til at vælte af grin), men fordi jeg vidste, at det var det værd i det lange løb, så blev jeg ved. Jeg regnede ikke med, at jeg skulle have noget forærende, så det, jeg har fået og oplevet, er jeg utrolig taknemmelig for.

Jeg er SÅ taknemmelig for, at da jeg gik i brædderne med et brag med en stressdiagnose, så kunne jeg rejse mig igen. Faktisk er jeg stærkere end før netop p.g.a. den oplevelse, der har lært mig så meget om mig selv.

Jeg er superglad for, at da jeg fik konstateret galopperende modermærkekræft, så kunne jeg få det hele fjernet på nulkommafem. Og nej, det er ikke supersjovt at blive udskrevet d. 24.12. om formiddagen efter sådan en omgang. Men man er helt ør af taknemmelighed over, at det kunne lade sig gøre.

Og jeg er taknemmelig over, at jeg har lært at tilgive mig selv, når jeg træder ved siden af og overreagerer, eller bliver vred over det forkerte eller hvad det nu kan være. Det sker heldigvis ikke så tit, men det sker.

Og jeg er allermest taknemmelig over at vide, at jeg HAR en masse muligheder, at jeg ikke behøver at lade en masse ligegyldigheder påvirke mit humør og den, jeg er. At jeg kan prioritere i det, der skal påvirke mig og det, der ikke skal. Det har jeg lært. Og den læring er jeg også taknemmelig over. Så på den måde,  ja, så er jeg nok skræmmende overskudsagtig.

Hvad med dig? Hvad gør du? Sidder du og venter på, at noget godt skal ske – eller udnytter du de muligheder, du har. Også selv om de måske er meget små?