Hvad er egentligt sandt?

Med mindre vi taler om eksakt videnskab, så kan det faktisk godt være svært at sige, hvad der er sandt, og hvad der ikke er det.

Når vi taler om menneskelige relationer, så er det stort set umuligt. Vi har nemlig alle sammen en hel masse både usynlig og mægtig tung bagage med os i livet, som på forunderlig vis kan sætte sig på øjnene. Derfor er det, du ser som det eneste rigtige, virkeligt forkert for den anden.

Hvis du så oveni ved, at mennesket har en tendens til kun at gøre ting, der giver totalt mening og er konstruktivt for den enkelte i øjeblikket, så er det vel ikke sandsynligt, at de gør noget konsekvent for at irritere dig?

Jeg havde engang en kollega, som jeg, med min bagage, kun kunne tolke som det mest negative menneske, jeg nogensinde havde mødt. Hun stillede spørgsmål ved alt, hvad jeg lavede, så jeg til sidst slet ikke syntes, jeg kunne noget som helst. Det var først, da jeg forstod, at alle de spørgsmål, hun stillede faktisk ikke havde noget som helst med mig at gøre. Det var hendes egen tvivl om stort set alting, der kom frem – det var først der, at jeg kunne ændre mit syn på hende og kunne se, at hun var faktisk ikke negativ. Hun var konstruktiv. På sin måde. Det var bare ikke min måde. Så hvor hurtig er du til at dømme?